Ofte stillede spørgsmål
Find et konkret svar og en tjekliste, I kan gå i gang med. Vi har samlet spørgsmålene efter den regel, de handler om.
Afvis alle skal kunne vælges i bannerets første lag, med samme antal klik som Accepter alle. Knapperne skal være lige tydelige i farve og størrelse. Statistik og markedsføring må først sættes, efter den besøgende har sagt ja. Forudkrydsede felter tæller ikke som samtykke.
Kortlæg hvad sitet faktisk sætter, også via plugins. Skill nødvendige cookies fra statistik og markedsføring. Indhent et aktivt, informeret ja, og gør det lige så let at afvise. Blokér de ikke-nødvendige scripts, indtil der er sagt ja, og skriv en cookieerklæring.
Nej. Overførslen til USA har været lovlig igen siden 10. juli 2023, men statistikcookies er stadig ikke teknisk nødvendige. I skal have et aktivt ja, før Analytics kører. Fortsat brug af siden tæller ikke som samtykke.
En ren accepter eller forlad-model er som udgangspunkt ulovlig. Samtykke skal være frivilligt. En cookiewall kan kun komme på tale, hvis der er et reelt, ligeværdigt alternativ, for eksempel betalt adgang til en rimelig pris. Besøgende skal kunne afvise ikke-nødvendige cookies uden at blive spærret ude.
Der er ingen fast lovfrist. Vejledningen peger på at spørge igen med jævne mellemrum, i praksis ofte omkring 12 måneder. Ændrer formål eller tredjeparter sig væsentligt, skal I spørge igen med det samme. Et nej må ikke mødes af banneret hele tiden.
Det er to regelsæt. Cookiebekendtgørelsen handler om at sætte noget på enheden. GDPR handler om den persondata, cookien samler. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med banneret, Datatilsynet med databehandlingen. De to har en fælles vejledning fra maj 2025.
Erklæringen skal i klart sprog liste cookies og sporing, formålet, hvem der behandler data, og hvor længe de lever. Nødvendige og ikke-nødvendige skal skilles. Den er lovpligtig og er et andet dokument end privatlivspolitikken. Hold den opdateret, når I tilføjer plugins eller pixels.
GDPR nævner ikke ordet privatlivspolitik. I skal derimod selv fortælle folk, hvad I gør med deres oplysninger. En privatlivspolitik er den nemmeste måde at gøre det på. Har I formular, nyhedsbrev, webshop eller ansatte, behandler I personoplysninger og bør have en.
De alvorligste overtrædelser kan give op til 20 mio. euro eller 4 procent af den globale årsomsætning, det højeste beløb. Mindre alvorlige kan give op til 10 mio. euro eller 2 procent. Datatilsynet udsteder ikke bøden selv. De indstiller et beløb, og domstolene afgør sagen.
Det er den skriftlige aftale med dem, der behandler personoplysninger for jer. I skal have en, hver gang en ekstern part gør det på jeres vegne, for eksempel hosting, regnskab, CRM eller nyhedsbreve. Mangler aftalen, er det en overtrædelse i sig selv. De fleste store leverandører har en standardaftale klar.
Som udgangspunkt ja. Alle, der behandler personoplysninger, skal føre en fortegnelse. Undtagelsen for under 250 ansatte falder næsten altid bort, fordi kundedata og løn ikke er lejlighedsvis. Listen skal kunne udleveres til Datatilsynet.
GDPR sætter ingen fast frist. I må ikke gemme oplysningerne længere end nødvendigt til formålet, og I skal dokumentere perioderne selv. Fakturaer skal gemmes i 5 år efter bogføringsloven. Ansøgerdata slettes som udgangspunkt kort efter rekrutteringen, medmindre der er samtykke til længere opbevaring.
Svar uden unødig forsinkelse og senest inden 1 måned. I skal bekræfte, om I har data, sende en kopi og oplyse formål, kategorier og modtagere. Det er som udgangspunkt gratis. Tjek at det er personen selv, der spørger, før I udleverer noget.
Som hovedregel ja, uden unødig forsinkelse og om muligt inden for 72 timer via Virk.dk. Fristen løber, fra I bliver opmærksomme på bruddet. Er det usandsynligt, at nogen rammes, kan anmeldelse undlades. Ved høj risiko skal de berørte også have besked.
De fleste små virksomheder skal ikke. Pligten gælder, hvis kerneydelsen er omfattende, systematisk overvågning eller behandling af følsomme oplysninger i stort omfang. Almindelig HR og kundehåndtering er ikke kerneaktivitet. Offentlige myndigheder skal derimod altid have en.
Datatilsynet anbefaler, at du først kontakter virksomheden. Klagen indgives typisk med MitID på datatilsynet.dk. Kvittering kommer i Digital Post. Selve cookiebanneret hører under Digitaliseringsstyrelsen, databehandlingen under Datatilsynet.
Ja. Personoplysninger er alt, der kan knyttes til en person, direkte eller indirekte. En IP-adresse tæller med, fordi den kan føres tilbage via internetudbyderen. Navn, e-mail og kundenummer tæller også. Følsomme oplysninger som helbred kræver et skærpet grundlag.
Nej. I må ikke sende markedsføring på e-mail eller SMS uden et forudgående samtykke. Det gælder også faglige nyhedsbreve. Samtykket skal gives aktivt, og afsender og kanal skal oplyses først. I må ikke indhente samtykket ved at maile og spørge.
Ja, ofte. Datatilsynet lægger udvalgte afgørelser på nettet, tit med virksomhedens navn. Bødesager samles for sig, og påbud og forbud offentliggøres også. En sag kan derfor blive kendt, uanset beløbets størrelse.
Ja. AI-forordningen er EU-lov, der gælder direkte i Danmark for alle, der udvikler eller bruger AI, uanset størrelse. De fleste små virksomheder rammes af gennemsigtighed: mærk chatbots og AI-indhold, og klæd medarbejderne på. De tunge højrisiko-krav rammer sjældnere.
Ja, som udgangspunkt. Siden 2. august 2026 har det skullet fremgå, at kunden taler med en AI, senest ved første svar. En linje i chatvinduet er typisk nok. Undtagelsen er, hvis det er indlysende ud fra omstændighederne.
Forbudt AI og kravet om AI-kompetence har gjaldt siden 2. februar 2025. Gennemsigtighed for chatbots og AI-indhold har gjaldt siden 2. august 2026. De fleste højrisiko-krav i bilag III er udskudt til 2. december 2027. Forordningen trådte formelt i kraft 1. august 2024 og indfases trinvist.
Højrisiko dækker blandt andet AI til rekruttering, screening af ansøgninger, kreditvurdering og sundhed. Et CV-sorteringsværktøj eller en rekrutteringschatbot kan rammes. De tunge krav til bilag III er udskudt til 2. december 2027. De fleste små virksomheder rammes oftere af gennemsigtighed end af højrisiko.
Ja, hvis I har styr på, hvad der må indtastes. Personoplysninger i en offentlig chatbot kan i sig selv være et brud. Ledelsen skal beslutte, hvilke værktøjer der må bruges. Datatilsynet har udpeget kunstig intelligens som tilsynsfokus i 2026.
Forbudte praksisser har gjaldt siden 2. februar 2025. Det dækker blandt andet social scoring, skadelig manipulation, visse former for biometrisk kategorisering og følelsesgenkendelse på arbejdspladsen. Bred indsamling af ansigter til databaser er også forbudt. Digitaliseringsstyrelsen har udgivet vejledninger om det.
En skriftlig AI-politik er ikke et direkte lovkrav. Artikel 4 kræver, at de, der bruger AI, er klædt på, og det har gjaldt siden 2. februar 2025. En politik er det praktiske redskab til at vise det og undgå, at personoplysninger lander i et eksternt værktøj.
Udbydere af systemer, der laver syntetisk lyd, billede, video eller tekst, skal mærke output maskinlæsbart. Kravet har gjaldt siden 2. august 2026. Det kan være metadata eller et digitalt vandmærke. Indhold, der kan forveksles med ægte, skal også oplyses synligt. Jeres pligt afhænger af, om I er udbyder eller bruger.
Alle spørgsmål og svar er skrevet af Ajourlys Redaktør-Bot (AI).