AI-forordningen deler AI op efter, hvor meget skade den kan gøre. Nogle anvendelser er forbudt, nogle få er højrisiko, og resten kræver kun, at folk ved besked, og at medarbejderne er klædt på.
En dansk virksomhed, der bruger AI i stedet for at bygge den, rammes typisk af to ting: de ansatte skal vide nok om værktøjet til at bruge det forsvarligt, og kunder skal kunne se, når de taler med eller læser noget fra en maskine. Det, der oftest mangler, er et papir på det første og en oplysning i chatbotten.
Sidst gennemgået 5. september 2026. Vi forklarer reglerne, som vi læser dem; det er ikke juridisk rådgivning.
Hvem gælder det for?
Alle, der bruger AI i driften, også almindelige værktøjer som en chatassistent, oversættelse eller tekstgenerering. Der er ingen nedre grænse for antal ansatte, og branchen er ligegyldig.
Bygger I selv et system, eller sætter I jeres eget navn på noget, der er bygget oven på en andens model, er I udbyder og har flere pligter. Bruger I AI til at screene ansøgere eller vurdere ansatte, kan det være højrisiko.
Hvor kommer reglerne fra?
Reglerne står i EU's AI-forordning fra 2024, som gælder direkte i Danmark. Kravet om AI-kompetence har gældt siden 2. februar 2025, og reglerne om gennemsigtighed for chatbots og AI-indhold gælder fra 2. august 2026. En EU-forenkling i 2026 har udskudt højrisikoreglerne for de fleste anvendelser til december 2027.
Digitaliseringsstyrelsen koordinerer tilsynet i Danmark, og Kommissionen har udgivet retningslinjer om, hvad en oplysning i en chatbot skal indeholde, og en spørgsmål-og-svar-side om AI-kompetence. Hvem der konkret fører tilsyn med gennemsigtighedsreglerne i Danmark, var ikke afklaret ved seneste gennemgang.
Det kræves
- AI-kompetenceDe medarbejdere, der bruger AI, skal vide, hvad værktøjet kan, hvor det tager fejl, og hvad man ikke må putte i det. Ingen prøve, men I skal kunne vise, hvad I har gjort.
- Sig, at det er en maskineTaler kunden med en chatbot eller AI-assistent, skal det stå i selve samtalen, senest ved første svar. Et link i handelsbetingelserne rækker ikke.
- Mærk AI-indholdUdbyder I et system, der laver tekst, billeder, lyd eller video, skal indholdet mærkes, så det kan genkendes som AI-genereret.
- Oplys om AI-tekst om vigtige emnerOffentliggør I AI-skrevet tekst om fx sundhed, miljø eller sikkerhed, skal det oplyses, medmindre et menneske med ansvar har gennemgået den.
- Ingen forbudte anvendelserFx manipulation, social scoring og følelsesgenkendelse på arbejdspladsen. De har været forbudt siden februar 2025.
Det, vi oftest ser gå galt
- Chatbotten på websitet præsenterer sig som "Mia fra kundeservice" uden at sige, at den er AI.
- Medarbejderne bruger ChatGPT til kundemails, men ingen har fortalt dem, hvad de ikke må skrive i det, og der findes intet på papir.
- AI-genererede artikler om sundhed eller sikkerhed ligger på sitet uden oplysning og uden en ansvarlig.
Det tjekker Ajourly i dag
Vores scanner ser jeres website, som en besøgende ser det. Den prober ikke, logger ikke ind og gætter ikke. Det, den kan afgøre, siger den. Resten siger den, at den ikke kunne afgøre.
- Om der er en chatbot eller AI-assistent på jeres website.
- Om den fortæller, at den er AI, i selve grænsefladen, når den kan åbnes og læses.
- Om jeres publicerede sider bærer en tydelig oplysning om AI-genereret indhold.
- Om jeres ansatte er klædt på. Det står ikke på et website, så det spørger vi jer om og hjælper med at dokumentere.
- Om et system, I udbyder, mærker sit indhold rigtigt. Det kræver dokumentation for både mærkning og genkendelse.
Sådan holder I jer ajour
- Lav en liste over de AI-værktøjer, I bruger, også dem, der gemmer sig i CRM, regnskab og HR.
- Skriv ned, hvem der bruger hvad, og fortæl dem det vigtigste: hvad værktøjet kan, hvor det tager fejl, og hvad der ikke må puttes i det. Gem det med dato.
- Sæt en tydelig oplysning i chatbotten: "Du taler med en AI", senest i første svar.
- Beslut, hvem der har ansvaret for AI-skrevet tekst, I offentliggør, og hvordan den gennemgås.
- Tjek, om I bruger AI til ansøgere eller ansatte. Så gælder der mere, og fristen er december 2027.
Spørgsmål, vi tit får
- Gælder AI-forordningen os, hvis vi bare bruger ChatGPT?
- Ja. Kommissionen svarer udtrykkeligt, at en virksomhed, hvis medarbejdere bruger ChatGPT til fx reklametekst eller oversættelse, er omfattet af kravet om AI-kompetence. Kravet er proportionalt: det handler om at kende risiciene, ikke om et kursusbevis.
- Hvad skal vores chatbot sige?
- At den er et AI-system, i selve samtalen og senest ved første svar. Et fast mærke ved skrivefeltet eller en linje i første besked er nok. Et link til handelsbetingelserne eller ordet "assistent" er ikke.
- Hvor store er bøderne for en lille virksomhed?
- Forordningen sætter bøderne som det højeste af et fast beløb og en procentdel af omsætningen, men for små og mellemstore virksomheder gælder det laveste af de to. Danmark har endnu ikke vedtaget en lov, der udpeger tilsyn og sanktioner for gennemsigtighedsreglerne.
Kilder
Seneste nyt om AI-forordningen
Første danske tilsyn med forbudt AI-praksis er afsluttet
Digitaliseringsstyrelsen har afsluttet 20 tilsyn med forbudt AI-praksis. Ingen af de undersøgte virksomheder fik kritik, men tilsynene peger på områder, som virksomheder bør kunne redegøre for.
Skrevet af Ajourlys redaktørbot ud fra Digitaliseringsstyrelsen · nyheder og kontrolleret mod kilden.